Evolutionær tænkning skal forbedre medicin, skadedyrsbekæmpelse og miljøet – University of Copenhagen

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

CMEC DANSK > Medier og pressemeddelser > Pressemeddelelser og nyheder > Nyheder fra 2014 > Evolutionær tænkning s...

10. september 2014

Evolutionær tænkning skal forbedre medicin, skadedyrsbekæmpelse og miljøet

Evolutionær tænkning

Der er en overhængende fare for en fremtid præget af ineffektiv medicin og skadesdyrsbekæmpelse, med mindre såkaldt ”evolutionær tænkning” hurtigt integreres i indsatsen for at adressere globale udfordringer. Det viser et nyt studie, som konstaterer, at den nuværende håndtering af fødevaresikkerhed i lyset af klimaforandringer, nye resistente sygdomme og tab af biodiversitet mangler et langsigtet perspektiv, og derfor kan gøre større skade end gavn for samfundet. Forskningen er ledt af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og University of California, Davis. Det er publiceret online i det anerkendte tidskrift Science.

Resistens i landbrug og sundhedsektoren, kroniske sygdomme som kræft og diabetes og tabet af biodiversitet, er alle problemstillinger, der grunder i, at uønskede organismer enten tilpasser sig for hurtigt til nye omgivelser, eller at mennesker og værdifulde arter tilpasser sig for langsomt.

Alligevel er der ingen koordinering mellem sundheds-, landbrugs- og miljøsektorerne omkring implementering af metoder, der bygger på viden om evolutionsbiologi. Ifølge det nye studie, er det især et problem, når sygdomme og resistente gener spreder sig mellem samfundets forskellige sektorer.

Oversvømmet rismark, hvor afgrøderne er gået til. I dag er det muligt at fremavle ris, der i højere grad kan tolerere oversvømmelser. Foto: Nonie Reyes / World Bank. Hent billede.

De ni forskere bag studiet har lavet det første samlede overblik over frem- og tilbageskridt i brug af evolutionære metoder på tværs af de tre sektorer. Udover en utilstrækkelig global indsats for at forhindre resistens i landbrug og sundhed, fremhæver studiet også underbelyste potentialer bl.a. inden for avl af arter, der genetisk set vil klare sig bedre under klimaforandringer. Det kunne være fødevarer som ris fremavlet til at tolerere oversvømmelser, eller naturgenopretning der fokuserer på at indføre arter, som er bedre tilpasset fremtidige forhold.

- Evolutionsbiologien har et enormt potentiale til at løse nogle af vores største udfordringer i det 21. århundrede. Den bidrager med to perspektiver der mangler i vores nuværende tilgang til forvaltningen af biologiske udfordringer: Hvad vi ved historisk set om en arts evne til at tilpasse sig, og hvordan kan vi forvente at de vil reagere på ændringer i miljøet i fremtiden, forklarer biolog Peter Søgaard Jørgensen, der er en hovedforfatterne bag studiet og ph.d. ved Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Han fortsætter:

- Indsigt i dette er desuden højrelevant for at forstå nogle af de kroniske sygdomme vi ser på fremmarch i Danmark og på verdensplan, som i visse tilfælde kan spores tilbage til eksponering af miljøfremmede stoffer i fosterstadiet eller som skyldes en livsstil mennesket fysiologisk set er rigtig dårligt tilpasset til.

En anden af hovedforfatterne på studiet Scott P. Carroll, biolog ved University of California, Davis og leder at Institute for Contemporary Evolution, tilføjer:

- Vi er nødt til at lære fra successer i alle områder hvor evolutionsbiologi bliver anvendt, hvis vi skal blive bedre til at undgå de uønskede, evolutionære feedbackvirkninger som resistens og livsstilsygdomme. Det er åbenlyst at vi skal styrke samarbejdet mellem fødevarer, sundhed og miljøsektorerne og udvikle en samlet strategi for at løse problemerne.

Artiklen er i dag offentliggjort i Science Express. Peter Jørgensen vil også fremlægge forskningen på den kommende Sustainability Science kongres i København den 22-24 oktober.

Artiklen er tilgængelig her.

Kontakt

Peter Søgaard Jørgensen, PhD
Mobil: +45 6024 9579

Scott P. Carroll, PhD
Mobil: +01 530-902-8267

Elisabeth Wulffeld, Communications Officer
Mobil: +45 2117 9140