Pris for at redde naturen: 80 mia. dollars om året – University of Copenhagen

09. oktober 2012

Pris for at redde naturen: 80 mia. dollars om året

Verdens regeringer har forpligtet sig til at standse tabet af den biologiske mangfoldighed og beskytte vigtige naturområder inden 2020, men hidtil har prisen på at nå målsætningerne stort set været ukendt. Nu sætter et nyt studie hårde tal på og estimerer, at der er behov for en årlig investering på 80 mia. amerikanske dollars, ca. 464 mia. danske kroner. Udgiften er dog lav, i forhold til de økonomiske fordele naturen leverer.

Efter de fejlslagne målsætninger om at stoppe tilbagegangen af verdens biologiske mangfoldighed inden 2010, vedtog verdens lande en ny køreplan om at nå 20 målsætninger inden 2020, kendt som Aichi målsætningerne. Det økonomiske aspekt af målsætningerne har dog haltet bagefter.

Nu har et internationalt hold af forskere, ledet af BirdLife International og i samarbejde med det danske Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, beregnet omkostningerne ved de to mest presserende Aichi målsætninger: at redde truede arter og beskytte landområder centrale for naturbevarelse.

Denne nye analyse viser klart omfanget af de investeringer, der er nødvendige for at beskytte naturområder og forhindre tab af arter. Til gengæld leverer disse naturområder også store økonomiske gevinster f.eks. i form af kulstoflagring, bestøvning og rent vand”, siger Professor Neil Burgess fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Biologisk Institut, Københavns Universitet. ”Desværre ligger den nuværende investering i naturbeskyttelse langt fra målet, og omkostningerne vil sandsynligvis stige, jo længere vi venter.

Beregninger for alle kendte, truede dyr og planter

Artiklen, Financial Costs of Meeting Two Global Biodiversity Conservation Targets: Current Spending and Unmet Needs, publiceres i dag i det videnskabelige tidsskrift Science. Her bruges data for fugle – den mest kendte klasse af organismer – til at estimere omkostningerne ved at beskytte naturen. Prisen for at beskytte alle truede fuglearter på globalt plan mod udryddelse (dvs. rykke en kategori på rødlisten længere væk fra udryddelse) er estimeret til 0,88-1,23 mia. amerikanske dollars hvert år de næste ti år. Kun 12 % af denne udgift bliver dækket i dag. Ved at bruge data for den relative omkostning for andre arter af dyr og planter, estimerede forskerne, at det årligt vil koste 3,41-4,75 mia. amerikanske dollars at forbedre forholdene for alle de truede dyre- og planterarter, man kender til.

For at vurdere omkostningerne ved at beskytte centrale naturområder, undersøgte forskerne landområder udpeget til at have særlig høj værdi for fugle, de såkaldte Important Bird Areas (IBA). De mere end 11.000 områder repræsenterer det  største, identificerede  naturnetværk til at bevare den globale biodiversitet (ikke kun fugle). Dog er kun 28 % af disse områder fuldt ud beskyttet. Prisen for forvaltning af de eksisterende IBA samt beskyttelse og forvaltning af de resterende områder lyder på 65 mia. amerikanske dollars. Til gengæld ville sådan et initiativ betyde, at verdens beskyttede landområder samlet set udgør 17 % af klodens landoverflade, endnu en målsætning verdens regeringer har forpligtet sig til at opfylde inden 2020.

Af de vigtige naturområder, der systematisk er blevet identificeret for pattedyr, padder, krybdyr, fisk, planter og hvirvelløse dyr i en række lande, er yderligere 29 % ikke omfattet af IBA. Forudsat at det forhold er ens verden over, løber den årlige omkostning for at beskytte og forvalte et globalt naturnetværk op i 76,1 mia. amerikanske dollars.

Udgift mindre end det vi bruger på læskedrikke

Det underskud, vi har identificeret, fremhæver et tydeligt og presserende behov for at øge investeringen i naturbeskyttelse markant”, siger hovedforfatteren bag rapporten, Donal MacCarthy, som er miljøøkonom hos Birdlife International. ”Men omkostningerne er små i forhold til de potentielle udgifter ved ikke at gøre noget. Omkostningerne udgør kun 1-4 % af det estimerede beløb på 2-6.6 billioner, vi taber årligt fra mistede økosystemtjenester. Mere jordnært kan det siges, at det totale beløb, der er behov for, er mindre end 20 % af det forbrugere spenderer på læskedrikke hvert år verden over”.

Kontakt, Professor Neil Burgess, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Biologisk Institut, Københavns Universitet: mail: NDBurgess@bio.ku.dk