Forvaltning af naturbeskyttede områder skal undersøges – University of Copenhagen

21. september 2012

Forvaltning af naturbeskyttede områder skal undersøges

Arealet af beskyttede områder i verden stiger, men forvaltningen varierer fra stram til ikke-eksisterende. Det slås fast i en ny rapport fra de ledende organisationer i naturbevaring, som efterspørger mere forskning på området. Konklusionerne er netop præsenteret på en verdenskongres i Sydkorea.

- Beskyttede områder anses som et af de vigtigste instrumenter til at bevare biodiversiteten. Alligevel findes der kun en håndfuld undersøgelser, som dokumenter effekten af forvaltningen af beskyttede områder.

Det fortæller ph.d.-studerende Jonas Geldmann fra Københavns Universitet, som har bidraget til rapporten ’Protected Planet Report’. Han forsker i naturbeskyttede områder hos Grundforskningscenter for Makroøkologi, Evolution og Klima på Biologisk Institut.

’Protected Planet Report’ er den første rapport, som samler alt tilgængelig information om udviklingen af verdens naturbeskyttede områder og deres betydning for den globale biodiversitet. Det er World Conservation Monitoring Centre (UNEP-WCMC) og International Union for Conservation of Nature (IUCN), som står bag rapporten i samarbejde med en række organisationer og faglige aktører. En af hovedkonklusionerne fra rapporten er, at beskyttede områder forvaltes vidt forskelligt. Skalaen går fra høj overvågenhed til ’papir-parker’, et begreb der bruges om beskyttede områder, som reelt set kun eksisterer på papiret. Samtidig ved man ikke tilstrækkeligt om, hvilken effekt forvaltningen har for bevarelse af biodiversiteten.

- Netop fordi forvaltningen varierer så meget, er det essentielt, at vi får undersøgt, hvor stor betydning den egentlig har for at bevare dyr og planter, forklarer Jonas Geldmann. ’På nuværende tidspunkt aner vi faktisk ikke, hvor meget biodiversitet vi får for pengene, når vi bruger penge på én type forvaltning frem for en anden. Risikoen er, at arterne ikke får den bedste beskyttelse i de områder, der er afsat til det.’

På trods af at verdens pattedyr, fugle og padder er i generel tilbagegang, viser rapporten dog også, at tilstanden havde været væsentlig værre uden beskyttede områder. Det estimeres, at naturbeskyttede områder har forhindret 39 fuglearter og 29 arter af pattedyr fra at rykke en kategori tættere på udryddelse på IUCN’s Rødliste. Derudover har naturbeskyttede områder en række andre vigtige funktioner som at minimere træfældning, lagre store mængder carbon og understøtte eksistensgrundlaget for mere end en milliard mennesker.

Politiske målsætninger følges tæt

I 2010 vedtog verdens lande en ny køreplan for at stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed. En af målsætningerne herfra er at beskytte mindst 17 % af verdens landområder og 10 % af verdens marinområder inden 2020. I dag er tallene på hhv. 13 % og 4 %.

Professor Neil Burgess fra Grundforskningscenter for Makroøkologi, Evolution og Klima har samarbejdet med WWF som redaktør og medforfatter til rapporten. - ’Indtil nu har vi manglet en præsentation af den viden, der er tilgængelig om beskyttede områder, i et samlet, letforståeligt format. Med rapporten har vi nu et værktøj til at sammenholde den egentlige udvikling med de politiske målsætninger’.

Og der er behov for at holde politiske løfter op imod den faktiske udvikling, for historisk set er ambitionerne ikke altid blevet fulgt til dørs. I 2010 måtte verdens ledere erkende, at ambitionen om at stoppe tilbagegangen af den globale biodiversitet var slået fejl. På den nyligt afsluttede FN-konference for bæredygtig udvikling (Rio+20) bekræftede verdens ledere på ny behovet for at stoppe tilbagegangen af verdens biodiversitet.

- Jeg håber, at der nu bliver taget hul på en ny proces, hvor forvaltningen bliver evalueret på baggrund af den biologiske udvikling i de beskyttede områder, afslutter Jonas Geldman.