Ny bog gentænker naturfaget for de yngste elever

Mange børn møder skolen med en stærk nysgerrighed og interesse for natur og naturfænomener, men interessen for naturfag falder markant, jo længere eleverne kommer op på klassetrinnene.

Forskning og rapporter viser, at naturfagene i deres nuværende form udelukker alt for mange elever, og at der er en generel faldende interesse for naturfagene i skolen. På trods af at der i de seneste årtier er investeret milliardbeløb i at løfte naturfagsundervisningen i Danmark.

I et samarbejde mellem Naturcenter Amager Strand i Københavns Kommune og Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC), Globe Institute på Københavns Universitet vil en gruppe undervisningseksperter nu være med til at vende udviklingen med udgivelsen af en ny bog, hvor elevernes naturoplevelser er i fokus.

Erfaring før forklaring

I Manifest for et andet naturfag gentænker forfatterne faget natur/teknologi, som eleverne har i 1.-6. klasse. Bogen kalder på et naturfag, der tager langt større udgangspunkt i eleverne og i deres møde med naturen. Ambitionen er et nysgerrigt og analogt fag, der foregår uden for det traditionelle klasselokale.

-Der opstår noget særligt, når elever får lov at undersøge deres omverden uden at kende svarene på forhånd. Den form for nysgerrighed kan ikke forceres – den vokser ud af mødet med det levende, siger Katrine Minddal, undervisningsudvikler på CMEC, uddannet lærer og medforfatter til bogen.

For hende handler manifestet om at give plads og tid til det undersøgende blik, som udspringer af nærkontakt med naturen:

-Når først eleverne selv har set og mærket, hvordan naturen opfører sig, forandrer sig, overrasker, så bliver naturfag ikke bare et fag, men en måde at tilgå verden på.

Hun håber bogen vil inspirere lærere, institutioner og ikke mindst beslutningstagere til at prioritere elevernes egne erfaringer i og med naturen.

Naturvidenskab bygger på observationer og erfaringer

For professor og centerleder på CMEC, Carsten Rahbek, er manifestets budskab ikke kun et pædagogisk anliggende, men også et naturvidenskabeligt:

-Hvis vi vil sikre, at de næste generationer får en reel forståelse af naturvidenskab – af biodiversitet, evolution og de komplekse systemer, der former vores planet – så må vi give dem adgang til naturerfaringer – og ikke mindst frirum til at være nysgerrige og udforskende. Præcis de egenskaber legende børn naturligt har i sig.

Rahbek understreger, at selv avancerede modeller og teorier hviler på et fundament skabt af mennesker, der har brugt tid i naturen, kigget på arter og selv forsøgt at skabe mening ud fra deres observationer.

-Hele den naturvidenskabelige forskning udspringer af observationer og undren – ikke fakta. Det er dér, nysgerrigheden tændes, og det er dér, intuitionen for naturens processer udvikles. Uden de observationer og erfaringer risikerer vi at uddanne elever, der muligvis kan gengive begreber, men som ikke har fornemmelsen for, hvad de betyder i virkeligheden.

Ikke et nyt, men et andet naturfag

Programleder for skoler og gymnasier på CMEC, Karsten Elmose Vad, har været med til at tage initiativ til at skrive bogen. Han ser et presserende behov for, at vi ikke bare justerer natur/teknologi-faget en smule; der skal vælges fra og prioriteres, så det vigtigste i faget får plads og tid:

-Vi er ikke ved at opfinde et nyt fag eller endnu en ting, som folkeskolen skal løse oveni alt det andet. Tværtimod handler det om at skære fra: Natur/teknologi er lige nu et overfyldt fag med alt for få timer til rådighed. Derfor er det afgørende, at vi prioriterer dét, der er vigtigst for elevernes dannelse og naturforståelse: Mødet med deres omverden. Ikke gennem skærme og teknologier, men gennem deres egne sanser og egne erfaringer.

---

Kontakt

Karsten Elmose Vad
Chefkonsulent
Email: kevad@sund.ku.dk 

Topics