Previous student projects

To give you an idea about the broad range of project possibilities within Danish nature conservation, our previous projects in Aage V. Jensen's nature areas are described below. Most projects are described in Danish.

• Eksperimentel udelukkelse af vildsvin, rådyr og krondyr fra et indhegnet område i Lille Vildmose, (MSc) / Peter Kyvsgaard
  
  
• Skovstruktur og biodiversitet i bøgebevoksninger i Gribskov, (MSc) / Mie Siezing Hansen
  
  
• Hvilke naturtyper vil krondyr og elge udnytte, og hvordan vil de to arter interagere i et indhegnet område i Lille Vildmose, (MSc) / Josephine Wilkens Schmidt Wengberg
  
  
• Differences in numbers and species composition of snails in beech stands with a management gradient in Gribskov looking at deadwood amount, soil pH and vegetation, (MSc) / Johanna Hallmann
  
  
• Er der forskel i home range og habitatpræferencer hos Stor Flagspætte (Dendrocopos major), mellem en naturlig skov og en produktionsskov?, (MSc) / Stine Donechy Andreasen
  
  
• Kan GIS-kortlægning erstatte feltbaseret kortlægning af biodiversitet i skov?, (MSc) / Rasmus Riis-Hansen
  
  
• Analyse af insektdiversitet i dansk bøgeskovbund, med henblik på to dominerende arters indvirkning på billesamfund, (BSc) / Anne Hølmkjær Jacobsen
  
  
• Comparing large-scale restoration projects using grazers in Denmark, Great Britain and Germany. How project parameters affect biodiversity, (MSc) / Simona Brucoli
  
  
• 100 års mangfoldighed – en undersøgelse af floraen på Tuse næs 1914-2015, (MSc) / Frej Faurschou Hastrup
  
  
• Spredning af plantefrø via kronhjorte (Cervus elaphus) i forskellige danske habitattyper, (MSc) / Tanja Kofod Petersen
  
  
• Do plants, within species, use different strategies for phosphorus acquisition along an acidity gradient?, (MSc) / Axel Frederik Møller
  
  
• The effect of forest management on bat communities, (MSc) / Lea Bütje
  
  
• Er genopretningen af artsrige skovenge mulig? Et botanisk studie af Bidstrupskovene, (MSc) / Søren Møller Starcke

---

Eksperimentel udelukkelse af vildsvin, rådyr og krondyr fra et indhegnet område i Lille Vildmose

(MSc) / Peter Kyvsgaard

Baggrund

Siden mennesket kom til Europa, har vi udryddet eller fortrængt størstedelen af den naturlige megafauna. Det er blevet mere og mere tydeligt, at de store planteædere er nødvendige for at opretholde skovens biodiversitet. Deres fouragering kan åbne skoven og skabe plads til en meget rigere natur. Det kan få den sags skyld være vildsvin, tamkøer eller mammutter. Skovene er hjemsted for en meget stor del af vores hjemmehørende organismer. På det sidste er der også kommet mere politisk opmærksomhed på bevaring af vores skovmiljø. Det er derfor helt centralt, at forstå de naturlige dynamikker der hersker, eller burde, herske her.  

Projektet

For 5 år siden blev der opført 16 små indhegninger i Tofte skov i den sydlige del af lille vildmose. Tofte skov er et specielt sted af flere årsager. For det første er skoven blevet drevet ekstensivt i en lang årrækker. Derudover har der her i generationer været en bestand af krondyr og vildsvin. Tilsammen har det betydet, at der er tale om en naturperle der bærer tydeligt præg af græsning. De indhegnede prøveflader, uden store planteæder, betyder at jeg kan belyse deres effekt på skoven. Det har jeg tænkt mig at gøre igennem en række vegetations analyser.

Forventede resultater og perspektiver

Jeg forventer, at der er sket tydelige ændringer i plantesamfundet indenfor hegnene. Vegetationen er sandsynligvis højere med flere græsser og træspire især af bøg, røn og eg. Flere fortrukne fødeplante som brombær og bølget bunke er måske gået frem. Det kan også tænkes, at jeg kan påvise en nedgang i biodiversiteten inden for indhegningerne. Altså forventer jeg at prøvefladerne er i et mere fremskredet succession stadie, og med en fattigere urtevegetation. Forsøget kan forhåbentligt være med til at belyse de store pattedyrs naturlige evne til at holde vores skove åbne.

---

Skovstruktur og biodiversitet i bøgebevoksninger i Gribskov

(MSc) / Mie Siezing Hansen

Baggrund

Den danske skov er levested for størstedelen af vores arter, herunder mange af de truede arter som kun er tilpasset skovens habitater. Omfattende skovrydninger, dræninger og konventionel skovdrift har medført at størstedelen af vores skove i dag er ensaldrende og homogene. Urørt skov har derimod en mere heterogen struktur, som tilbyder mange forskelligartede habitater gennem f.eks. forekomst af dødt ved. Biodiversiteten i skovene er derfor i tilbagegang, da der er mangel på urørt skov. Det er derfor også vigtigt at have en fyldestgørende viden om skoven og den dertil hørende biodiversitet, for bedst muligt at kunne forvalte skovene med henblik på at stoppe tabet af biodiversitet. Mit specialeprojekt er tilknyttet projektet ”Urørt skov eller naturnær skovdrift – hvad skal der til for at bevare biodiversiteten i de danske skove?”, der netop har til formål at opnå dette.      

Projektet

Formålet med mit speciale er at beskrive, hvordan biodiversitet fordeler sig langs en gradient fra produktionsskov til urørt skov. Dette gøres ved at kortlægge og beskrive skovstrukturen, for herefter at se, om det har er en sammenhæng med drift historikken og biodiversitetsdata.

Undersøgelserne udføres i 20 områder med bøgeskov i Gribskov, som repræsenterer en gradient fra dyrket til urørt skov. I hver af disse områder kortlægger jeg skovens struktur ved at registrere træernes forskellige udviklingsfaser i forhold til skovens livscyklus. Herefter vil jeg beregne hvert områdes samlede fase areal, den gennemsnitlige fase størrelse og den relative areal andel. Denne data vil jeg så kunne sammenligne med den data for artsdiversitet, som allerede er indsamlet for områderne.

Forventede resultater og perspektiver

Jeg vil forvente at se en forskel mellem produktionsskov og urørt skov i forhold til skovstruktur og biodiversitetsdata, da tidligere undersøgelser understøtter dette.

Jeg forventer:

1. At se en forskel i både variationen af faserne og den relative andel af faserne skovtyperne i mellem, variationen af faserne vil være større i de urørte skove sammenlignet med produktionsskovene.
2. Variationen af de forskellige faser for områderne med produktionsskov vil være mindre, grundet den mere ensartede skovstruktur.
3. At se en sammenhæng mellem den relative andel af ældre skov og antallet af arter. De urørte skovområder forventes at indeholde en større andel af ældre og døde træer sammenlignet med områder af produktionsskov. Disse områder tilbyder flere habitater, hvilket vil betyde flere arter.

Jeg håber at projektet vil kunne bidrage med viden til forbedring af forvaltningen af den danske skov, på baggrund af den viden jeg opnår om skovstrukturen og dennes mulige sammenhænge med artsdiversiteten.

---

Hvilke naturtyper vil krondyr og elge udnytte, og hvordan vil de to arter interagere i et indhegnet område i Lille Vildmose

(MSc) / Josephine Wilkens Schmidt Wengberg

Baggrund

De fleste danske højmoser er forsvundet pga. dræning, så de har kunnet bruges til landbrugsjord eller udvinding af tørv og sphagnum.  Men denne naturtype er vigtig for vores klima, da sphagnum har en særlig evne til at oplagre CO₂ så længe den er våd. For at kunne genoprette disse drænede højmoser, må vandstanden hæves, dette leder dog til en større opvækst af træer som pil og birk. Hvis områderne ikke ryddes for trævækst, vil den vigtige sphagnumdannelse reduceres, og skovvækst kan ikke binde ligeså meget CO₂ som en højmose, med det samme areal. Derfor er Lille Vildmose, en af Europas største højmoser, blevet Ramsar udnævnt på baggrund af sin klimaforbedrende evne. Dette kræver dog, at størstedelen af det oprindelige højmoseområde skal genoprettes. Dette har man i Lille Vildmose valgt at gøre ved hjælp af græsning med krondyr og elge. Disse to arter har ikke levet sammen i Danmark i hen ved 5000 år.

Projektet

I dette projekt undersøges hvorledes krondyr og elge vil leve sammen i den nye indhegning lavet mellem Høstemarkskov og Toftemose i Lille Vildmose (Natura 2000 og Ramsar fredet). De er blevet udsat for at hjælpe genopretningen af højmosen på vej, ved at græsse på træer og buske. I maj-juni 2016 blev 5 elge og 22 krondyr udsat i en 2100 ha stor indhegning, med både skov og højmose. De 5 elge og 12 af krondyrene har fået monteret GPS halsbånd. GPS dataene skal bruges til kortlægge home range for de to arters individer, teste graden af overlap herimellem, samt undersøge hvilke naturtyper der indgår i home range for hver art. Der udover fortages direkte observationer i området for at se nærmere på deres adfærd, med fokus på årvågenhed.

Forventede resultater & Perspektiver

Andre studier af elge og krondyr der lever frit i samme område, viser at de oftest vil bruge ressourcerne og områderne forskelligt, ved at spise på forskellige tidspunkter eller forskellige steder. Det ses dog, at når ressourcerne er knappe, overlapper deres fødevalg med omkring 30%. I Lille Vildmose er de holdt i en indhegning, hvilket giver dem begrænsninger i forhold til hvorledes de kan bevæge sig rundt i forhold til hinanden. I denne undersøgelse forventes det derfor, at elge og krondyr vil dele enkelte habitater så som skov, men at de ellers ikke vil dele områder. Elgene forventes at græsse på de våde højmose- og skovarealer, hvor krondyrene vil forventes at være dominerende på de tørre lysåbne arealer, men også vil udnytte skov.

Hvis de kan trives sammen kan det være interessant på længere sigt at kunne bruge elge til at græsse andre vådområder i Danmark. Eller overveje at genudsætte elgen i den danske natur.

---

Differences in numbers and species composition of snails in beech stands with a management gradient in Gribskov looking at deadwood amount, soil pH and vegetation

(MSc) / Johanna Hallmann

Background

In Denmark, the landscape has been widely transformed by humans. Only 12-13% of Denmark’s area are still covered by forests, which makes the remaining forests an even more important ecosystem type. Many species depend on forest but land use change can lead to loss of biodiversity. Clear cutting can, for example, lead to a significant decrease in numbers of snail species. Though, not only the total removal of forest can affect snail species, but as well the management within a forest has an influence on species and individual numbers: for example, they can be positively influenced by increasing stand age and deadwood amount.

What kind of snail communities can be found in Gribskov – Danmark’s largest old-growth forest? How are they affected by different ways of management? In that context, what is the influence of varying deadwood amounts, soil pH and vegetation structures?

To answer these questions in my Master’s thesis I will analyse 20 beech stands (three sample plots each) in Gribskov clustered in four different management types: long, recently and near natural managed and managed.

The project

My data collection took place in September and October 2015. In each plot, I collected litter samples with snails and also did an active search for snails on two beech trees. Furthermore, I measured deadwood. In the laboratory, I identified the collected snails. Additional to my own data, I will use already collected data of soil pH and vegetation.

I will analyse the characteristics of the different forest stands plus other factors, such as temperature, precipitation and sun hours. Moreover, I will analyse their possible influence on snail species composition and individual numbers. Overall, I will evaluate if there are any patterns and which factors could explain these.

Expected results and perspectives

My main interest lies in the nature conservation aspect of my thesis – what level of management might be best to support many species and many individuals of snails? But I also expect to  gain a more general insight into snail species compositions in Gribskov and to understand the importance and influence of different environmental factors on snails.

---

Er der forskel i home range og habitatpræferencer hos Stor Flagspætte (Dendrocopos major), mellem en naturlig skov og en produktionsskov?

MSc / Stine Donechy Andreasen

Baggrund

Mennesket har gennem tiden haft en stor indflydelse på naturen. Det var faktorer som jagt, skov- og landbrug, der førte til at mange vigtige levesteder for dyr- og plantearter i dag er gået tabt. Dette har resulteret i at omkring 90 % af de danske skove i dag er forvaltet som produktionsskov, mens kun 4 % står tilbage som urørt naturskov. Det har betydet at mange af de danske arter, der er tilpasset et naturligt skovhabitat er truet.

Spætten er en vigtig nøgleart i skoven, der gennem sin naturlige adfærd - fouragering og redebyg -  er med til at åbne levesteder op for andre arter især insekter, men også mindre fugle. Stor flagspættes tilstand er endnu stabil, især grundet tilskudsfoder fra private haver, men dens habitat har ændret sig drastisk gennem tiden. Dette speciale vil derfor undersøge forskellen på Stor Flagspættes home range og habitatpræferencer mellem en produktionsskov og en naturlig skov og bruge denne viden til en fremtidig forbedring af skovens forvaltning.

Projektet

Projektet tager udgangspunkt i data som er indsamlet fra perioden maj – juni i 2014 i Gribskov og i henholdsvis samme periode i 2015 i Strødam naturreservat. Data er blevet indsamlet gennem pejling, hvor man sætter en radiotransmitter på ryggen af spætten og herefter ved hjælp af en antenne og en modtager, forsøger at lokalisere spætten igen så vidt muligt. Data skal bruges til at undersøge størrelsen af de enkelte spætters home range og om denne vil variere alt efter om spætten befinder sig under optimale vilkår i den naturlige skov eller om den befinder sig under knapt så optimale forhold i produktionsskoven. Der er også blevet noteret hvilken type af træer, spætterne opholdte sig i. Dette skal bruges til at undersøge om spætterne har præferencer i forhold til hvad der er tilgængeligt for dem, samt at  vurdere grundlaget til størrelsen af dens home range. Ud fra dette vil der blive lavet en habitatselektionsanalyse for at, og vurdere om habitatvalget er drevet af enkelte specifikke træarter.

Forventede resultater og perspektiver

I produktionsskoven fjernes dødt ved og beskadigede træer, hvorimod man i den naturlige skov har ladet dette ligge. Døde og gamle træer anses som vigtige fourageringssteder for spætten. Derfor forventer jeg at dens home range vil være væsenligt mindre i Strødam naturreservat fremfor i Gribskov, idet mængden af føde vil være større i den naturlige skov, hvor skoven er mere varieret i både type og alder. Dette gør at spætten ikke behøver at flyve så langt for at fouragere, og dens home range vil derfor være mindre.

Resultaterne af mit speciale regner jeg med vil bidrage til vigtig viden, der kan hjælpe med at forbedre forvaltningen af vores danske skove og sikre en øget biodiversitet i vores produktionsskove i fremtiden.

---

Kan GIS-kortlægning erstatte feltbaseret kortlægning af biodiversitet i skov?

MSc / Rasmus Riis-Hansen

Baggrund

Danmark er historisk et skovland, og en stor del af de danske arter er derfor knyttet til skovene. Lang tids intensiv skovdyrkning med renafdrifter, monokulturer og dræning har udvisket skovenes naturlige dynamik, og derfor ført til at biodiversiteten i de danske skove er truet. For at hjælpe med forvaltningen af de tilbageværende og fremtidige naturværdier i skovene er der, ligesom i det åbne land, udarbejdet et High Nature Value (HNV) skovkort. Kortet er udarbejdet på baggrund af en række GIS-lag, der menes at være proxies for biodiversitet i skov, samt tilgængelig artsdata. Problemet er, at skovenes diversitet er ringe kendt og inputtet af artsdata således utilstrækkeligt.

Projektet

I dette projekt undersøges om HNV-skovkortet giver et retvisende billede af fordelingen af biologiske værdier i skovene. Med udgangspunkt i Gribskov testes kortet ved, at der i 27 plots af 9 forskellige HNV-scores registreres nøglehabitater (Woodland Key Habitats (WKH)). I nøglehabitaterne registreres en del af de samme elementer indeholdt i HNV-skovkortet som fx terræn og hydrologi, men da WKH ikke har en minimumsstørrelse er disse registreringer på et mere lokalt niveau. Ud over landskabelige elementer registreres nøglehabitaternes variation i form af biologiske nøgleelementer som fx etagering, lysbrønde, antal træarter og dødt ved – sidstnævnte kvantificeres.  Som et naturhistorisk element i projektet registreres diversitet og frekvens af pore- og lædersvampe i en række af nøglehabitaterne.

Resultaterne af feltregistreringen bruges til, at vurdere om dækningsgraden og kvaliteten af nøglehabitater i de 27 plots stemmer overens med den givne score.

Forventede resultater & perspektiver

Nøglehabitatsregistrering er en afprøvet metode til kortlægning af naturværdier og reservatudpegning i skov i både Skandinavien og Baltikum. Disse lande har en væsentlig større andel af skov, men har stadig valgt en mere arbejdskrævende feltbaseret metode. Jeg forventer derfor, at nøglehabitatsregistreringen giver et mere retvisende billede af den faktiske fordeling af naturværdier, da registreringen medtager flere elementer og gør dette på et lokalt niveau.

Gribskov er Natura 2000 udpeget og har derfor mere data tilgængelig end andre skove, og HNV-skovkortet kan derfor muligvis være mere retvisende her.

Resultaterne af projektet vil kunne anvendes i debatten om biodiversitet i skov og nødvendigheden af feltarbejde i denne sammenhæng, samt i forvaltningen af skovområder med henblik på bevarelse af biodiversitet.

---

Analyse af insektdiversitet i dansk bøgeskovbund, med henblik på to dominerende arters indvirkning på billesamfund

BSc / Anne Hølmkjær Jacobsen

Baggrund

Det længerevarende projekt ”Urørt skov eller naturnær skovdrift – hvad skal der til
for at bevare biodiversiteten i de danske skove?” har til formål at indsamle data og viden om forvaltning af biodiversitet i danske bøgeskove, til brug i det offentlige og private skovbrug. Som en del af dette projekt undersøges diversiteten af vedboende svampe, epifytiske laver, mosser, karplanter, insekter og fugle i en række bevoksninger.

I mit bachelorprojekt kigger jeg på insektdata, indsamlet fra faldfælder i Gribskov. Disse har vist sig at indeholde store mængder af rød skovmyre og skovskarnbasse, hvorfor jeg undersøger disse dominerende arters indvirkning på billesamfundene.

Projektet

Faldfælderne er indsamlet i 25 forskellige prøvefelter, fordelt på 5 forskellige lokaliteter og er tømt 4 gange fra maj til august. Dette gør det muligt at undersøge de to arters betydning for antallet af øvrige arter og individer, samt artssammensætningen på de forskellige prøvefelter. Herudover kan ses fænologisk på interaktioner mellem arterne over de fire måneder, data er indsamlet i.

Forventede resultater og perspektiver

Tidligere studier har vist, at rød skovmyre kan virke nedbrydende på fødetilgængeligheden for blandt andet fugle i deres fælles habitater. Derudover kan rød skovmyre have stor indvirkning på plantevækst i skovbunden. Altså kunne man forvente at dominerende arter som disse at kunne være vigtige konkurrenter både for herbivore og carnivore arter af biller og dermed muligvis have en regulerende effekt på arter og sammensætningen af disse. Myrer som er prædatorer på andre insekter, forventes at have en større indvirkning på billesamfundende, end skovskarnbasser som lever af gødning, svampe mv. og dermed højest har fødekonkurrence med det øvrige billesamfund.

---

Comparing large-scale restoration projects using grazers in Denmark, Great Britain and Germany. How project parameters affect biodiversity

MSc /Simona Brucoli

Background

The establishment of restoration projects that reintroduce large grazing species or use domesticated animals to recreate or maintain landscapes or increase biodiversity has been increasing in Europe over the last decades. Many such projects exist on different scales, using highly differing strategies.

But do these different management strategies affect biodiversity in different ways? Is it possible to tell which parameters are most important for conservation and can the success of such projects for conservation be evaluated? 

For my Master’s thesis I aim to firstly get an overview of different management practices and reasons behind doing these kinds of projects. Secondly I will try to evaluate the success of these projects in terms of biodiversity.

The project

I have compiled a list of grazing projects from Denmark, Germany and the UK and will collect data via questionnaires on all projects with a minimum size of 20 ha. I will focus on parameters like habitat size and quality, grazing period, type and number of grazing species and differing management practices.

I will then use existing data on indicator species like birds or butterflies to evaluate the impact of these parameters on biodiversity. I especially hope to see if different management practices have different effects on these species. Positive correlations between parameters and species occurrence and diversity could indicate which strategies are more successful for the conservation of these species and biodiversity in general.

Expected results and perspectives

Besides gaining a comprehensive insight on differing management strategies for restoration, I hope to be able to validate success of grazing as a landscape restoration tool. I expect biodiversity to be affected by grazing pressure (time period of grazing and density of grazers), the project duration (old vs. new projects) the overall area size and the variety of the habitat. 

I am also interested to see in how far the decision-making is based on scientific guidelines and how or if the progress of projects is monitored.

---

100 års mangfoldighed – en undersøgelse af floraen på Tuse næs 1914-2015

MSc / Frej Faurschou Hastrup

Baggrund

Biodiversiteten i Danmark er gennem det sidste århundrede forandret. Dette skyldes i høj grad ændret og intensiveret arealanvendelse såsom urbanisering, skovdrift og agerdyrkning. I mit speciale vil jeg dels kvantificere, hvor meget diversiteten af karplanter har forandret sig over tidsperioden, og dels prøve at adressere hvilke faktorer, der primært er årsag til disse forandringer.

Undersøgelsen giver dermed et indblik i de langsigtede virkninger, som menneskelige praksisser har på biodiversiteten. I et naturbevaringsperspektiv er det vigtigt, fordi det giver os et indblik i hvilke parametre, der er vigtigst i forhold til at sikre vores biodiversitet mod yderligere tilbagegang.

Projektet

Specialet tager udgangspunkt i en upubliceret lokalflora over Tuse næs, der er beliggende nord for Holbæk. Floraen er lavet i perioden 1911-1914 af P.J. Lund, en skolelærer fra Holbæk. I år har jeg genbesøgt Tuse næs og lavet floralister fra mange af de samme lokaliteter, som Lund undersøgte i sin tid. Suppleret med data fra fugleognatur.dk, NOVANA, Atlas Flora Danica, og §3-undersøgelser danner min data et billede af floraen på Tuse næs i dag, og dermed er der grundlag for, at floraen kan sammenlignes over tid.

Udover at kvantificere hvilke arter der er gået frem og hvilke der er i tilbagegang, kan jeg med forskellige analyser (f.eks. Ellenberg og CSR) pege på tendenser i udviklingen. Eksempelvis kunne det vise sig, at kvælstofelskende arter er gået frem eller arter tilpasset til vådområder er i tilbagegang.

Projektet rummer tilmed en GIS-undersøgelse af, hvordan arealudnyttelsen har ændret sig over perioden, da ændringer i arealudnyttelse potentielt har haft stor indvirkning på diversiteten.

Forventede resultater & perspektiver

Tidligere studier viser, at de sjældne arter er gået tilbage, og de almindelige arter er i fremgang, og det samme må forventes med floraen på Tuse næs. Især må det nævnes, at Danmark i dag er betydeligt mere kvælstofpåvirket, og det må derfor forventes, at mere nøjsomme arter er gået tilbage og kvælstofelskende arter har øget udbredelse. Formodentlig er floraen påvirket af dette i samtlige habitattyper, men især småhabitater, som markskel og vejrabater, må forventes at være kraftigt påvirket af det.

Derudover forventer jeg, at dræning af vådområder til opdyrkning eller sommerhusbebyggelse har forringet diversiteten af planter tilpasset fugtige forhold, idet det egnede areal er formindsket over perioden. Sandsynligvis er der også kommet nye arter til, dels som følge af naturlige vandringer af arter, og dels som følge af en øget globalisering og naturalisering af ikke hjemmehørende arter.

---

Spredning af plantefrø via kronhjorte (Cervus elaphus) i forskellige danske habitattyper

MSc / Tanja Kofod Petersen

 

Baggrund

I Danmark og i resten af Nordeuropa eksisterer størstedelen af alle skovområder som mindre, fragmenterede bevoksninger. Samtidig er mange af de planter, der bliver anset som karakteristiske for gammel og naturlig skov begrænset i deres udbredelse, bl.a. på grund af deres meget begrænsede spredningsmuligheder – som regel spredes deres frø ved egen hjælp kun få cm fra moderplanten. Det er derfor relevant at undersøge, om der findes naturlige spredningsvektorer, der sikrer udveksling af frø mellem mindre skovområder. Her undersøges zoochori (dyrespredning) via kronhjorte.

Eftersom dyrene færdes mellem skovene vil de sandsynligvis også sprede frø af planter fra f.eks. dyrkede marker og andre biotoper i agerlandet eller fra lysåben natur. Spørgsmålet er om hvor vigtig spredning af frø fra omgivende arealer er i forhold til spredning af skovplanters frø mellem skove.

Projektet

Projektet tager udgangspunkt i data indsamlet i efteråret 2015 i Tofte Skov, Jægersborg Dyrehave, Torbenfeldt Gods og Oksbøl. Under regulering og jagt af danske kronhjorte bliver de nedlagte hjorte på jagtstedet kæmmet for frø, der måtte sidde fast i pelsen og klovene bliver børstet for at fjerne mudder etc. der kunne indeholde frø. Også tarmindholdet undersøges for levedygtige frø ved et spiringsforsøg henover vinteren 2015/2016. Alle fundne/spirede frø bliver identificeret, og artssammensætningen vil kunne sammenlignes f.eks. mellem de forskellige spredningsveje og områder.

Dette skal bruges til at vurdere, om kronhjorte potentielt kan fungere som spredningsvektorer for planter, og hvis dette er tilfældet, hvilke plantearter der påvirkes, og i hvilket omfang.

Forventede resultater og perspektiver

Tidligere undersøgelser af frø fra hjortes tarmindhold har vist, at der af denne vej hovedsageligt transporteres plantefrø fra græsarter og fra landbrugsland og ruderatområder. Jeg forventer at se nogenlunde samme billede i resultaterne fra mit spiringsforsøg. Jeg forventer at se et lidt anderledes billede i prøverne fra pels og klove, da der her er potentiale for spredning af planter, der ikke ædes af kronhjorte.

Jeg forventer ikke at se store mængder af frø i nogle af prøverne, da tidligere undersøgelser har vist at mængden af dyrespredte frø er begrænset. Da den metode, jeg anvender i denne undersøgelse ikke er brugt før, forventer jeg også at kunne komme med forslag til metoden i fremtidige undersøgelser.

Resultaterne fra undersøgelsen kan fremtidigt forhåbentlig bruges i planlægningen af forvaltningen af skovområder, da den kaster lys over en af de primære processer, der afgør udbredelsen af arter: frøspredning.

---

Do plants, within species, use different strategies for phosphorus acquisition along an acidity gradient?

MSc / Axel Frederik Møller

Baggrund

Fosfortilgængelighed menes at styre forekomsten af en lang række sjældne og truede plantearter. Dette kan ses i sammenhæng med, at nogle plantearter i Danmark , mht. pH, udviser en bimodal udbredelse. Det er blandt andet blevet foreslået, at denne udbredelse skyldes lav fosfortilgængelighed i de to pH-ekstremer. Samtidig er der endnu en del uklarhed omkring planters forskellige strategier for fosfortilgængeliggørelse, i særdeleshed deres kvantitative betydning.

Derudover er der endnu ikke udviklet en universal metode til at bestemme den plantetilgængelige mængde fosfor i alle jorde, blandt andet også fordi de enkelte arter har forskellige evner til at tilgængeliggøre fosfor, og derfor er det et interessant emne at dykke ned i.

Projektet

I dette projekt fokuseres der på to, mht. pH, bimodale arter: Tormentil (Potentilla erecta) og Djævelsbid (Succisa pratensis). Der er udvalgt en række lokaliteter på Sjælland og i Thy, som dækker en bred pH-gradient, og dermed formentligt også en gradient i fosfortilgængelighed. På disse lokaliteter estimeres fosfortilgængeligheden vha. flere forskellige metoder og der analyseres endvidere en række andre parametre. Ligeledes analyseres plantematerialet for fosforindholdet. Som udtryk for forskellige strategier for fosfortilgængeliggørelse fokuseres i dette projekt på rodmorfologi og graden af mykorrhizakolonisation.

Forventede resultater og perspektiver

Først og fremmest forventer jeg at finde ud af, om samme art justerer de undersøgte strategier for fosfortilgængeliggørelse når pH, og dermed forventeligt den form som fosfor er utilgængeliggjort på, ændrer sig. Det næste spørgsmål vil så være, om en eventuel strategiændring langs med pH-intervallet skyldes fænotypisk plasticitet eller om der er tale om genetiske subpopulationer i de forskellige pH-intervaller indenfor samme art, men sidstnævnte vil projektet ikke kunne besvare.

Resultaterne kan bruges til at få en større indsigt i, hvordan planter skaffer sig tilstrækkeligt med fosfor i fosforbegrænsede systemer i naturen og samtidig danne baggrund for en forståelse af pH-bimodale plantearters udbredelse. Da fosfor er et vigtigt makronæringsstof kan resultaterne principielt også anvendes inden for planteavl.

---

The effect of forest management on bat communities

MSc / Lea Bütje

Background

Bats are an important part of forest biodiversity. Bat species hunt in different ways, for instance, catching prey in the air or taking non-flying insects from the ground or vegetation. Differences in forest structure may have an effect on the occurring bat species and their activity.

What differences in bat communities will there be in the different forest types in Gribskov? In my thesis, I will try to find out about the effects of different forest types on bat species, their activity and species composition. The project is focused on four differently managed beech forests, but I have also included oak and spruce dominated plots.

The project

I have collected data on bats in Gribskov in July 2015. Altogether, I surveyed 30 different plots with three recording locations each. I used acoustic monitoring to find out about the species occurring in the forest and their activity. I will investigate, if there are any differences between the different forest types. Furthermore, I will also consider other factors which could influence bat occurrences, for example weather data (e.g. temperature, precipitation and wind speed) or vegetation cover (estimated in different forest heights). Finally, I might also use data already collected about birds in the same study area and compare patterns in species occurrences.

Expected results and perspectives

Other studies have shown that bats use all parts of a forest for hunting, e.g. ground, trunks, vegetation and open areas. Therefore, the forest structure is very important for bats, particularly for foraging. I will investigate the effect of different forest management types on bat diversity and activity. I will assess the importance of Gribskov (as Denmark's oldest forest) as a habitat for forest dwelling bat species and implications for conservation planning for bats.

---

Er genopretningen af artsrige skovenge mulig? Et botanisk studie af Bidstrupskovene

MSc / Søren Møller Starcke

Baggrund

Bidstrup-skovene ved Hvalsø/Lejre er statsejet skov der drives af Naturstyrelsen. Formålet med forvaltningen af skoven har svunget igennem tiden fra et ekstensivt skovbrug med græsning til et intensivt skovbrug med fokus næsten alene på vedproduktion. Ligesådan har skoven heller ikke altid været offentligt ejet, hvilket sammen med de generelle strømninger i tilgangen til forstlig virksomhed har betydet, at skoven er blevet drevet forskelligt både som helhed og i dens enkelte underområder.

I dag er skoven Natura2000-område, og fokus er i langt højere grad flyttet over på biodiversitet og rekreation. Med dette skift er plejen af en række gamle græsningsenge blevet genoptaget hvilket bl.a. har ført til en række trærydninger i de seneste år. 

Således er der nu et væld af enge i skoven med forskellige aldre, driftshistorier og nuværende drift. Men er det muligt at genskabe fortidens artsrige skovenge?

Projektet

Grundlaget for projektet er floraanalyser lavet i sommeren 2015 på en række enge med forskelle i drift mv. Jeg har taget udgangspunkt i Novana-metoden til floraregistrering for terrestriske habitater og begrænset mig til at se på karplanter. Artslisterne vil blive sammenholdt med jordkemiske parametre som pH og fugtighed, for at give et billede af biodiversiteten og habitatets stand. Disse data vil jeg så sammenholde med forvaltningshistorikken for hver eng og dermed vurdere hvilken forvaltning af engene der er optimal i forhold til at fremme skovenge af høj kvalitet. Og om det overhovedet er muligt i hvert fald på kort sigt.

Forventede resultater og perspektiver

Jeg forventer at plejen af enge med høslæt, eventuelt flere gange om året, vil give udslag i den højeste plantediversitet. Dog forventer jeg, og kan til dels allerede sige, at historien for engen er meget vigtig for den nuværende artssammensætning. Således vil en lysning fra 2014 ikke have nået at få samme plantediversitet som en gammel græsningseng, trods at denne nu er faldet ud af pleje. Dermed regner jeg også med, at projektet kan bruges som hjælp til at prioritere hvilke enge, der skal prioriteres til aktiv forvaltning.