Havet er fuld af barrierer for små organismer – University of Copenhagen

01. august 2016

Havet er fuld af barrierer for små organismer

Mariebiologi

Kortvarige og svage forskelle i havets saltindhold og temperatur virker som fysiske barrierer for små algers bevægelse. Det påvirker deres artssammensætning og dermed havets vigtigste fødegrundlag. Den nye forskning fra Center fra Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet kan være med til at forklare, hvorfor der findes så stor biodiversitet i havet.

Fytoplankton er mikroskopiske alger, som lever i havet og transporteres rundt af havstrømmene. Sammensætningen af algearter er afgørende både for andre mikroskopiske organismer, fisk og tons tunge hvaler, da de udgør den vigtigste fødekilde i havet.

"Havene er fulde af usynlige barrierer, der opstår, når temperaturen eller saltindholdet ændres. Vores nye forskning viser, at selvom disse barrierer kun eksisterer et par dage eller uger, er det nok til at påvirke, hvilke arter der dominerer algesamfundet. Det giver os et helt nyt indblik i, hvordan biodiversiteten hos disse alger opretholdes, og hvordan fødegrundlaget i havet forandrer sig", siger førsteforfatter og postdoc Erik Mousing fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima fra Købehavns Universitet.

De sidste årtier er forskere blevet klogere på, hvordan relativt permanente fronter i havet, for eksempel forårsaget af store havstrømninger, fysisk adskiller små organismer. Det er dog første gang, at forskerne nu kan påvise, at også kortvarige, lokale forhold i saltindhold og temperatur fører til forandringer i sammensætningen af alger.

Små forskelle i saltindhold og temperatur fører til dannelsen af svage midlertidige fronter i havet med forskellig sammensætning af fytoplankton samfund på hver side. Forskere har fundet forskellige arter af Chaetoceros, som udgør størstedelen af biomassen på den ene side, men stort set ikke er tilstede på den anden side. Foto: Niels Daugbjerg. Pressebillede.

Længe ventet forklaring på utrolig diversitet af fytoplankton

På landjorden er det velkendt, at fysiske barrierer som floder og bjerge over tid kan føre til, at nye plante- og dyrearter opstår. Da havet i højere grad er blevet opfattet som et homogent miljø, har det været svært at forklare den store biodiversitet af fytoplankton.

"Vores resultater viser, at spredningen af fytoplankton er meget mere begrænset end før antaget som følge af disse almindeligt forekommende, svage fronter. Sammenholdt med at algerne formerer sig hurtigt og gennemgår mange generationer på kort tid, kan det forklare, hvordan nye algearter opstår. Dermed peger resultaterne på, at de overordnede mekanismer, som kontrollerer biodiversitet på landjorden og i havet alligevel ikke er så fundamentalt forskellige, som forskere ellers har troet", siger medforfatter og professor Katherine Richardson fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima.

I studiet, der netop er offentliggjort i Journal of Ecology, analyserede forskerne 30 prøver med fytoplankton fra 16 lokaliteter i det nordlige Atlanterhav, hvor de også målte temperatur og saltindhold i forskellige havdybder. Ud fra det, kunne forskerne kortlægge en front med forskelligt saltindhold på hver side. På hver side af fronten var artssammensætningen af fytoplankton signifikant forskellige.

"Selvom vores resultater er lavet i det nordlige Atlanterhav, opstår svage og kortvarige fronter i alle verdens have, og der er derfor alt mulig grund til at tro, at lignende kortvarige barrierer påvirker fytoplankton på samme måde i resten af verden", slutter Erik Mousing.

Studiet er blevet til i samarbejde med danske ClimateLab, NASA og University of Maine.

Kontakt

Postdoc Erik Askov Mousing
eamousing@snm.ku.dk
Telefon
:
+45 35 33 15 34

 Professor Katherine Richardson
kari@science.ku.dk
Telefon: +45 28 75 42 85

Lotte Nymark Busch Jensen
Kommunikationsmedarbejder
lotte.jensen@snm.ku.dk
Telefon: +45 35 32 27 59