Arealrapport 2024
En ny rapport fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet viser konkrete veje til at sikre Danmarks biodiversitet ved at skabe store, sammenhængende naturområder. Rapporten viser, hvor de bedste muligheder er, hvor vi gavner biodiversiteten mest, og hvad indsatsen vil koste. Resultaterne er baseret på biologiske prioriteringsanalyser af udbredelsen af næsten 3.000 danske arter og kortdata over landets natur-, skov- og landbrugsarealer samt data for økonomiske omkostninger.
Det er en politisk beslutning, at Danmark skal bidrage til EU’s og FN’s aftaler om 30 % beskyttet natur. I dag har Danmark dog højst 7 % effektivt beskyttet natur, og 17 % af vores arter er truede og risikerer at forsvinde. Hvis tabet af biodiversitet skal vendes til fremgang, kræver det plads til mere natur og flere større sammenhængende naturområder.
Men hvor, hvordan og hvor meget? Hvad koster det, og hvordan prioriterer vi? Svarene på disse spørgsmål er alle belyst i den nye rapport Mere, bedre og større natur i Danmark, som er den største analyse af sin art til dato baseret på det mest omfattede datasæt.
-I rapporten dokumenterer vi, at der i store dele af Danmark er gode muligheder for at etablere store naturområder, og at en sådan strategi vil kunne dække en meget stor del af den danske biodiversitet, forklarer Carsten Rahbek, professor og initiativtager til projektet.
Rapporten er illustreret med kort over, hvor de større naturområder er i dag, og hvordan de kan udvides ved at omlægge dyrket skov og landbrug til natur. Konkret peger rapportens forfattere på 239 mulige naturområder større end 500 ha, heriblandt 41 steder, hvor man få mere end 5.000 ha sammenhængende natur.
Mange af de store områder vil, med den rette forvaltning, kunne udvikle en vild, varieret og dynamisk natur, der breder sig over skovklædte og lysåbne habitater med søer, ådale, moser og kystområder. Fokus på disse områder vil dermed ikke blot gavne biodiversiteten, men også skabe en mere vild, afvekslende – og smuk – natur landet over som vil være attraktiv for både borgere og turister at færdes i, bo i, eller bo ved.
Her ligger de 149 vigtigste områder
Gennem transparente databaserede analyser bliver områdernes relative vigtighed for biodiversiteten belyst. Forskellige scenarier viser bl.a., hvordan man hensigtsmæssigt kan prioritere blandt de 239 områder – fx over tid eller efter politisk ambitionsniveau.
I rapportens hovedscenarie er der udpeget 149 store områder som de vigtigste af de 239 mulige. De udgør til sammen et optimalt og arealmæssigt omkostningseffektivt netværk af områder i Danmark, hvor flest mulige arter er dækket af indsatsen (figur A). Disse områder alene vil bidrage med natur på et areal svarende til 16 % af Danmarks areal. For at føre indsatsen ud i livet kræver det imidlertid, at 8 % af Danmarks landbrugsareal og 43 % af de dyrkede skove omlægges til ”ny natur”.
Et netværk af store områder vil dog ikke kunne stå alene. En bred indsats uden for de store områder er også nødvendig, ikke mindst af hensyn til sjældne og truede arter.
-Det er en stor opgave at sikre Danmarks biodiversitet og bidrage substantielt til de internationale arealmålsætninger, men vores rapport viser konkrete veje derhen, siger Anders Højgård Petersen, specialkonsulent og førsteforfatter på rapporten.
Hvad koster det?
Rapportens samfundsøkonomiske analyser giver solide bud på de omkostninger, der vil være i form af tabt landbrugs- og skovproduktion fra arealer, der omlægges til natur. De belyser samtidig de fremtidige omkostninger, afhængigt af hvordan vi vælger at forvalte naturen, fx med eller uden hegn og store dyr.
-Vi skønner eksempelvis, at det vil koste mellem 1,5 og 3 milliarder årligt at etablere og forvalte et landsdækkende og arealmæssigt omkostningseffektivt netværk med 149 store naturområder i Danmark, siger Anders Højgård Petersen.
Kernen i dette er, at en optimal og omkostningseffektiv indsats for at sikre plads til biodiversiteten i Danmark kræver prioritering, og at denne prioritering bør ske på et oplyst grundlag, afslutter Carsten Rahbek:
Det er vores håb, at rapporten vil udgøre et vidensbaseret grundlag for den samfundsmæssige og politiske diskussion af, hvordan vi både sikrer dansk biodiversitet og bidrager til internationale politiske aftaler. Samtidig er rapporten et aktuelt afsæt til at diskutere, hvordan vi bruger landets arealer i det hele taget, som er en meget essentiel diskussion, som i øjeblikket finder sted i alle dele af det danske samfund.
Vigtigt værktøj til beslutningstagere
Kortene og resultaterne kan også bruges mere konkret til prioritering af de midler, der skal investeres i kvalitetsforbedringer af eksisterende natur samt naturgenopretning og skabelse af ny natur – både i staten, kommunerne, virksomheder og fonde og blandt private lodsejere.
Rapporten er resultatet af projektet Mere, bedre og større natur i Danmark, gennemført i 2021-2024 på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet med støtte fra 15. Juni Fonden og Aage V. Jensen Naturfond. Projektet er udført under ledelse af professor Carsten Rahbek og specialkonsulent Anders Højgård Petersen i samarbejde med forskere i miljøøkonomi fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.
Om rapporten
Petersen, A. H., B. Hasler, T. Laage-Thomsen, M. Termansen og C. Rahbek (2024): Mere, bedre og større natur i Danmark. Hvor, hvordan og hvor meget? Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Globe Institute, Københavns Universitet.
ISBN 978-87-972724-1-1
Forsidefoto: Lyngbakkerne i Gl. Rye (©NatureEyes / Kim Aaen)
Information om og download af data
Notat - Klimagevinst ved store naturområder. Opfølgning (2024)